Crowne Plaza Copenhagen Towers er et high-end forretningshotel for gæster med høje forventninger.

Crowne Plaza Copenhagen Towers besidder en titel som Danmarks mest bæredygtige hotel og alt fra indretning, arkitektur og serviceydelser beror på innovative løsninger, der tager hensyn til miljøet såvel som hotelgæsterne.

Eksempelvis er hotellets facade beklædt med solceller, som producerer ca. 10% af hotellets årlige energiforbrug, ligesom at Danmarks første grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg er placeret under Crowne Plaza Copenhagen Towers. I anlægget mødes grundvand med luft og elementernes forskellige temperaturer og gør det muligt at køle hotellet ned om sommeren, lagre varmeenergi i undergrunden og genbruge det til at varme hotellet op om vinteren. På grund af dette bruger Crowne Plaza Copenhagen Towers bruger 70% mindre energi end lignende hoteller.

Crowne Plaza Copenhagen Towers illustrerer, at god forretning sagtens kan forenes med en socialt ansvarlig profil.