Oplev den fantastiske udsigt over Københavns havnekanal og den perfekte city-beliggenhed med Tivoli, Strøget og Hovedbanegården lige om hjørnet.

Det eksklusive, 5-stjernede Copenhagen Marriott Hotel ved Kalvebod Brygge har 406 værelser, som alle har fantastisk udsigt over enten kanalen til den ene side eller byen til den anden. Hotellet er særligt kendt for sine konferencefaciliteter og 16 mødelokaler af varierende størrelse.

Derudover byder hotellet på unikke madoplevelser i Restaurant Midtown Grill, der har fokus på bæredygtige og lokale råvarer, og i hotelbaren Pier 5 serveres hjemmelavede cocktails. Hotelgæsterne på Copenhagen Marriott er primært internationale turister, som kender og værdsætter Marriott-brandet og det høje serviceniveau.