Genanvendelse af kaffegrums giver god mening
Genanvendelse af kaffegrums giver god mening

Kaffegrums kan give både mad og energi

Genanvendelse af kaffegrums giver god mening

Når der brygges kaffe, er det reelt kun 0,2% af kaffebønnen, der bruges. Det betyder, at langt størsteparten af bønnen går til spilde på trods af, at næringsindholdet faktisk er højt i resten af bønnen. Kaffegrums er dermed en af de dårligst udnyttede ressourcer.

Hvert år produceres store mængder kaffegrums i BC Hospitality Group – nærmere betegnet 38 tons, der håndteres som affald. Vi har set et stort potentiale i at genanvende kaffegrums og skabe en cirkulær værdikæde, som både gavner miljøet samt har økonomisk værdi.

Vi arbejder derfor på to forskellige projekter, der skal undersøge mulighederne for genanvendelse af kaffegrums.

1. Det høje næringsindhold i kaffegrums udgør et optimalt gromedie for østershatte, der er en lækker og sund spise med mange anvendelsesmuligheder. På årsbasis kan der produceres ca.2,2 tons østershatte ud af det kaffegrums der indsamles i Bella Center.

2. I samarbejde med forskningsinstitutter ønsker BCHG at undersøge potentialerne i at genanvende koncernens kaffegrums til at lave grillbriketter. Hensigten med grillbriketterne er, at BCHG vil få adgang til et CO2-neutralt alternativ til det nuværende grillkul som bruges til madlavning i flere køkkener. Ud fra en cirkulær tankegang giver det også god mening, da kaffegrumsen vil gå fra at være et affaldsprodukt til at blive en energiressource for koncernen.

Lorem ipsum

Oplev flere af vores "lab" projekter ...